Efter bestemmelserne i Barnets lov, støttende indsatser jf. §32​

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er alvorlige psykiske lidelser – ikke et livsstilsvalg eller et ønske om opmærksomhed. De kan ramme mennesker uanset alder, køn eller kulturel baggrund, og de medfører store konsekvenser både fysisk, psykisk, følelsesmæssigt og socialt. At være ramt af en spiseforstyrrelse er en dyb smertefuld tilstand, som griber ind i hele familien og skaber omfattende belastninger i hverdagen.

Behandlingen af spiseforstyrrelser varierer. Forløb kan ske ambulant, i dagbehandling eller som døgnbehandling, og varigheden er afhængig af både sygdomsbilledet og den enkelte persons behov. På denne side beskriver vi ikke de enkelte diagnoser og behandlingstyper – her henviser vi til anden faglig litteratur. Vores fokus er i stedet at beskrive, hvordan Familiebåndet kan bidrage i den rehabiliterende indsats.

Vores rolle i indsatsen

Hos Familiebåndet arbejder vi ud fra de nationale retningslinjer for rehabiliterende indsatser ved spiseforstyrrelser

Vi er bevidste om kompleksiteten i opgaven og indtager en tydelig aktørrolle, hvor vi sikrer sammenhæng mellem familie, kommune og region. Vi fungerer som bindeled og arbejder for, at alle parter har en fælles retning og et koordineret fokus.

Vi anerkender, at spiseforstyrrelser kræver specialiseret viden og erfaring. Vores indsats bygger derfor på en tværfaglig tilgang, hvor flere perspektiver bringes i spil, så vi kan understøtte både den enkelte og familien omkring.

Kontakt os i dag

Vores specialiserede team

I Familiebåndet har vi opbygget et team med særlig ekspertise inden for spiseforstyrrelser. Teamet består blandt andet af sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, familiekonsulenter, VaneCoach, ernæringsfaglige eksperter, pædagogisk personale og psykoterapeut. Både mænd og kvinder i forskellige aldre indgår i arbejdet, hvilket har vist sig at være en styrke – ikke mindst i forhold til at skabe tillid hos både piger og drenge, der kæmper med en spiseforstyrrelse.

Vores samlede faglige bredde gør det muligt at arbejde med alle typer af spiseforstyrrelser og at tilpasse indsatsen til den konkrete situation. Vi kan bidrage med relationel støtte, måltidsstøtte, familierettet arbejde, pædagogiske redskaber og koordinering med øvrige behandlingsinstanser.

Har du spørgsmål eller brug for vores hjælp?

+45 22 62 31 62 Send mail