Spiseforstyrrelser

Indsatser målrettet familier hvor en forælder er ramt af spiseforstyrrelse

(Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 2–5 eller 8. Direkte måltidsstøtte til forælderen kan iværksættes via Serviceloven §85 – pædagogisk støtte til voksne)

At leve med en spiseforstyrrelse er både fysisk og psykisk opslidende. Forældre, der er ramt, har ofte vanskeligt ved at fastholde nærvær og overskud til deres børn.

Forskning viser, at børn af forældre med psykiske lidelser – herunder spiseforstyrrelser – har en markant øget risiko for selv at udvikle psykiske problemer, herunder en spiseforstyrrelse. Alligevel er området fortsat præget af tavshed, manglende opmærksomhed og tabuisering.

Familierne beder sjældent selv om hjælp, måske af frygt for konsekvenser, og kommunerne har ofte ikke de rette værktøjer til at identificere og støtte børnene. Det betyder, at indsatser ofte først iværksættes, når barnet selv begynder at udvise symptomer eller adfærd, der skaber bekymring – men da med risiko for, at indsatsen rammer skævt, fordi spiseforstyrrelsens gennemgribende indflydelse ikke er tilstrækkeligt forstået.

Vores forståelse af udfordringen

Når en forælder lever med en spiseforstyrrelse, præges hjemmet ofte af hemmeligheder, forskruede kostmønstre og tavshed. Det, som udefra ser unormalt ud, bliver for familien til det normale. Børnene kan tage et alt for stort ansvar, skjule deres bekymringer eller tilpasse sig sygdommens logik. De lever i et hjem, hvor spiseforstyrrelsen sætter dagsordenen, og hvor det kan være uklart for omgivelserne, hvad børnene egentlig lever med.

Særligt mødre beskrives i undersøgelser som præget af dybe utilstrækkelighedsfølelser, skyld og skam. De oplever en konstant konflikt mellem spiseforstyrrelsens krav om dedikation og moderskabets krav om selvopofrelse. I mange familier er der samtidig fravær af en rask forælder, hvilket forstærker børnenes sårbarhed.

Hvad tilbyder vi

Hos Familiebåndet tilbyder vi indsatser, hvor spiseforstyrrelsen og dens aftryk på familien sættes i centrum.

Vi inddrager hele familien, så både forældre og børn får mulighed for at sætte ord på og bearbejde de oplevelser, de står i. Afhængigt af alder og modenhed arbejder vi både med individuelle samtaler, familiesamtaler og fælles ventilering af følelser og bekymringer.

Vores indsats kan indeholde:

Måltidsobservation og støtte: Hjælp til at udvikle nye strategier for madlavning, spisning og kostvaner.
Praktisk pædagogisk støtte: Støtte til struktur i hjemmet og aflastning i perioder, hvor sygdommen fylder særligt meget.
Familiesamtaler: Fokus på at reparere relationer og give børnene mulighed for at perspektivere deres virkelighed.

Samarbejde med netværk: Vi indgår i dialog med voksenpsykiatrien, skole, dagtilbud og myndighedsrådgiver for at sikre sammenhæng i indsatsen.
Kompenserende indsatser: Når sygdommen er særlig belastende, kan vi yde ekstra støtte i en periode, så familien kan holde sammen.

Vi har både et forældreperspektiv og et barneperspektiv og sætter altid spot på det, der kan skabe positive oplevelser og give familien pusterum.

Vi gør os umage med at være nærværende

Metodisk fundament

Vores arbejde er forankret i anerkendte metoder:

Kontakt os i dag

Hvad kan forventes af familiebåndet som aktør

Kommunen får med Familiebåndet en samarbejdspartner, der både har blik for spiseforstyrrelsens kompleksitet og barnets behov som pårørende. Vi leverer dokumentation gennem statusrapporter og progressionsevaluering, og vi stiller os til rådighed for faglig sparring og behovsafdækning.

Vi tager spiseforstyrrelsens alvor alvorligt – og vi tager konsekvenserne for børnene endnu mere alvorligt.