Spiseforstyrrelser

Indsatser målrettet familier med et barn der er ramt af en spiseforstyrrelse

(Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 2–8 samt evt. §32, stk. 1, nr. 3)

At have et barn ramt af en spiseforstyrrelse er en voldsom og krævende belastning for hele familien.

I mange tilfælde er familierne allerede eller fortsat tilknyttet psykiatriens afdelinger for spiseforstyrrelser. Her arbejdes ofte med FBT (familiebaseret terapi), som på mange måder har dokumenteret effekt – men som også stiller enorme krav til forældrene.

Vi ser gang på gang, at forældrene i deres desperation ender i en kamp mod barnet: de forsøger at tvinge måltider igennem eller snyder kalorier ind i maden i et forsøg på at redde barnet. Det sker, fordi ønsket om at normalisere tilværelsen og sikre næring er så stærkt. Men konsekvensen bliver ofte yderligere konflikt og en relation, der gradvist slår revner.

Vores tilgang

Hos Familiebåndet går vi ind og støtter familien i at vende kampen – fra at være forældre mod barn, til at være familie mod sygdommen. Vi hjælper forældrene med at stå skulder ved skulder og skabe en fælles front mod spiseforstyrrelsen, så barnet oplever sig støttet frem for bekæmpet.

Vi arbejder med at aflaste de følelsesmæssige spændinger, som fylder i hjemmet, og hjælper familien med at sætte ord på og bearbejde de svære følelser. Vi er optaget af at se hele barnet – ikke kun sygdommen – og styrke de sider af barnets identitet, der ikke er overtaget af spiseforstyrrelsen. Vi er altid ærlige, vi siger hvad vi ser og vil altid stå på mål for at sikre at barnet bliver mødt hensigtsmæssigt og får den nødvendige støtte, omsorg, vejledning og guidning til at kunne stå imod sin spiseforstyrrelse.

Vi gør os umage med at være nærværende

Metodisk fundament

Vi arbejder relationelt og tværfagligt og trækker på flere anerkendte metoder:

Indholdet i indsatsen

  • Måltidsstøtte: Vi starter med observationer for at forstå spisemønstre og dynamikker. Ud fra dette laver vi en måltidsstøtteplan, så rammen er tydelig for alle. Vi arbejder med barnets medinddragelse, når det er muligt og relevant, og vi tydeliggør forskellen på medindflydelse og selvbestemmelse.
  • Normalisering af hverdagen: Vi er til stede også uden for måltiderne. Det giver mulighed for at arbejde med aktiviteter og samvær, der kan bringe familien tættere på en normal hverdag.
  • Støtte til forældre og søskende: Vi hjælper forældrene med at holde fast i forældrerollen, regulere følelser og håndtere konflikter uden at relationen ødelægges. Søskende inddrages aktivt, så de ikke står alene med deres oplevelser.
  • Tværfagligt samarbejde: Vi arbejder tæt sammen med psykiatrien, skolen, egen læge og myndighedsrådgiver, så indsatsen bliver sammenhængende og helhedsorienteret.

Et fast team på 2–4 personer tilknyttes familien afhængigt af behov. Vi tilbyder desuden en rådighedsfunktion, så familien kan få støtte og vejledning i de kritiske stunder, hvor vi ikke er fysisk til stede.

Kontakt os i dag

Hvad kan forventes af familiebåndet som aktør

Når en kommune vælger Familiebåndet som aktør i en spiseforstyrrelsesindsats, kan der forventes en målrettet, fleksibel og dokumenteret indsats, hvor både barnet, familien og netværket inddrages. Vi leverer løbende status og progressionsevaluering og står til rådighed for faglig sparring og dialog. Vi har nogle dejlige lokaler, som benyttes når den unge er klar til eksponering. Se lokalerne her!

Vi ved, at kompleksiteten er høj – og vi tager den alvorligt.

Har du spørgsmål eller brug for vores hjælp?

+45 22 62 31 62 Send mail