Faglige fundament​

Vi vil dog i de fleste sammenhænge tænke mentaliserende og i et narrativt perspektiv. Den mentaliseringsbaseret tilgang, har netop til formål at hjælpe den enkelte med at fortolke deres egne og andres adfærd som meningsfuld.

​

Når man mentaliserer, har man sind på sinde; både ens eget sind og andres sind. Man ser bag om adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd. Mentalisering handler altså om at kunne forstå egne og andres mentale tilstande (følelser, tanker, behov mm). 

​

Det indebærer, at man er i stand til at reflektere over hvilke tanker, følelser, mål og behov, der ligger til grund for en bestemt adfærd, ligesom det indbefatter det at kunne se sig selv udefra og have blik for, hvordan andre ser på én. Mange sårbare børn, unge og familier har meget ringe mentaliseringsevne, men det er en evne der kan udvikles.​

​

Det narrative perspektiv indebærer en forståelse af, at livet får mening gennem fortællinger. Livet opfattes som multihistorielt. Der kan altid fortælles en anden historie. Styrken i det narrative perspektiv er, nysgerrigheden.

Ved at være nysgerrig på menneskets fortælling, kan man afdække såkaldte dominerende ”tynde” konklusioner om sit eget værd og selvbillede og ved at skabe nye fortællinger, kan der skabes en ny styrke, som kan udløse flere handlemuligheder.

​

Vi tilbyder både et spejl, en hånd, en vej, en stemme, et øre.

​

Et vigtigt mantra for os er respekt. Respekt for historien, tanken, erfaringen, ønsker og håb. Vi gør os umage med at være nærværende, autentiske og ærlige. Vi siger det vi ser og hører det der bliver sagt. Fokus er på forandring.

​

I samarbejdet med kommuner kan vi tilbyde en fælles forståelsesramme, fordi vi kender den indefra og forstår det grundige forarbejde der ligger til grund for indsatser. Samarbejdet bliver den væsentlige fakta og forventningsafstemning bliver afgørende for indsatsen. Hos Familiebåndet er vi fuldt fortrolige med ICS (Integrated Children´s System) og SOS (Signs Of Safty) en socialfaglige metode der benyttes til sagsbehandling og udredning i sager om udsatte børn og unge. Metoden er systematisk og helhedsorienteret og et effektivt redskab i forhold til klarlægning af risiko og beskyttende faktorer.​