Ved en bekymring for et barns trivsel og udvikling, kan Familiebåndet tilbyde et tværfagligt makkerskab til kommunens myndighedsrådgiver i undersøgelsesfasen af eventuelle indsatser og behov.
Indsatsen karakteriseres som intensiv og kortvarig, med hyppige besøg, samtaler og observation i alle barnets arenaer og på alle tidspunkter samt hverdage og weekender. Den socialfaglige vurdering i afdækningen jf. Barnets lov § 19, vil kvalificeres af en bredere tværfaglig forståelsesramme med konkrete anbefalinger til fremtidige holdbare løsninger og eventuelle foranstaltninger.
Er bekymringsgraden høj kan der udarbejdes sikkerhedsplaner og sideløbende støttende indsats, som sikrer barnet indtil en børnefaglig undersøgelse er færdiggjort, ligesom der kan bidrages med konkret viden til undersøgelsen undervejs.
På den måde kan man sikre at der ikke iværksættes mange forskellige foranstaltninger, eller indgribende akutte foranstaltninger for at beskytte barnet.