Støtte i egen bolig

​STØTTE I EGEN BOLIG – FØR DET FYLDTE 18 ÅR OG UNGESTØTTE.
​EFTER BESTEMMELSERNE I BARNETS LOV JF. § 46, § 32, stk 1, nr. 3 og §114

Indsatsen har til formål at støtte den unge i overgangen fra ung til voksen. For nogle unge kan der være tungtvejende årsager til at det kan være nødvendigt at flytte i egen bolig, før de er fyldt 18 år.

Mens dette for nogle kræver støtte i lav grad, kan det for andre kræve lidt mere. 

Uagtet om det er støtte før det fyldte 18 år eller Ungestøtte efter BL §114, skruer vi en indsats sammen for at sikre de unge de bedste betingelser for at mestre eget liv. Naturlige fokus områder vil være:

  • Styrkelse af praktiske færdigheder i forbindelse med ADL og struktur i hverdagen.
  • Fastholdelse i uddannelse/beskæftigelse
  • Økonomi, budgetter, betaling af regninger etc
  • Socialt liv, familie, fritid og venskaber
  • Samarbejde med relevante myndigheder og aftaler med psykiatri, læge, tandlæge,
  • misbrugsbehandling mv.
  • Nærvær og samvær med en relevant voksen rollemodel.

Udover en eventuel ungeplan fra kommunen vil indsatsen målrettes i samarbejde med den unge, hvor der indgås en konkret samarbejdsaftale, som løbende vil blive justeret. 

Vi garanterer et højt kommunikations flow mellem Familiebåndet og myndighedsrådgiver, så indsatsen justeres efter forventninger, behov og ressourcer. 

Vi er grundige i vores matchning mellem ung og kontaktperson, da vi ved at både kompetence og kemi er helt afgørende for et succesfuldt forløb.​

Kontakt os for en dialog om jeres behov, vi står klar til at hjælpe​.