Familiebåndet blev etableret af Betina L. Jessen med formålet om at gøre en forskel samt skabe øget trivsel og gode forudsætninger for et værdigt liv for udsatte og sårbare børn-, unge og familier med særlige behov. Med en mangeårig ansættelse i en kommunal børne-familieafdeling, er der en grundlæggende og dyb forståelse for kommunen indefra, som skærper blikket ude fra. Et væsentligt grundlag for et godt samarbejde og for den service og kvalitet Familiebåndet står for. Betina er selv både teoretisk og erfaringsmæssigt bredt funderet i arbejdet med udsatte og sårbare børn-, unge og familier. Anbringelsesområdet har spillet en stor rolle i Betinas arbejdsliv, hvilket kvalificerer os særligt til at vurdere hvad der skal til i de forebyggende foranstaltninger. Børn, unge og familier der er ramt af en spiseforstyrrelse, har altid haft en særlig plads hos Betina og er et fagligt område vi lægger særligt vægt på i vores indsatser.