Indsatser målrettet familier hvor en forælder er ramt af spiseforstyrrelse
Vores indsats kan iværksættes efter bestemmelserne i Barnets lov jf. § 32, stk. 1, nr. 2 - § 32, stk. 1, nr. 5 eller 8 – Den direkte måltidsstøtte kan alternativt søges dækket via Serviceloven §85 – pædagogisk støtte til voksne
Det er så mentalt og fysisk belastende at have en spiseforstyrrelse, at det kan fjerne fokus og nærvær fra andre vigtige aspekter af ens liv – som fx børnene og børnenes behov. Nationale og internationale undersøgelser peger på, at spiseforstyrrelser såvel som andre psykiske lidelser hos en forælder øger risikoen for, at barnet/børnene selv udvikler en psykisk sygdom, herunder en spiseforstyrrelse.
Der savnes stadigt et fokus på de familier, hvor en mor eller far er ramt af en spiseforstyrrelse. Det er som om at det, at være ramt af en spiseforstyrrelse, ikke anerkendes eller forstås som det det er, nemlig en alvorlig og indgribende psykisk lidelse. Området synes tabubelagt, familierne beder ikke selv om hjælp, måske af frygt for konsekvenser og de får ikke automatisk tilbud om hjælp i tilstrækkelig grad eller vejledning i hvor de eventuelt kunne hente hjælp.
Kommunerne har måske ikke den nødvendige ekspertise for at vurdere behovet og har derfor heller ikke målrettede indsatser til at støtte familien og børnene. Først når barnet måske selv viser problemskabende adfærd, igangsættes konkrete støtteforanstaltninger, men med stor risiko for et forkert eller forvrænget fokus, netop fordi man ikke er gearet til at forstå og handle på spiseforstyrrelsens invasion og gennemgribende indflydelse på hele familien.
Barnets problemadfærd forstås måske som noget iboende hos barnet eller betinget af forringede forældrekompetencer eller andre omstændigheder. Barnet beskrives måske med et forvrænget blik af den ramte forælder, fordi spiseforstyrrelsen kræver perfektion og dedikation og det konflikter med et barns behov og udtryk. Traditionel familiebehandling vil have fokus på at styrke forældrerollen, skabe indsigt, forståelse og forandring.
Typisk vil man kigge på strukturen, stemning og barnets adfærd, men hvis en spiseforstyrrelse er på spil, skal fokus og tilgang måske være en helt anden. Af forskellige undersøgelser fremgår at forældre, måske især mødre, der er ramt af en spiseforstyrrelse i allerhøjeste grad er præget af utilstrækkelighedsfølelser, skyld, skam og frygt for spiseforstyrrelsens konsekvenser for børnene. Mødrene oplever en konflikt mellem spiseforstyrrelsen og børnenes behov.
Konflikten opstår på grund af moderskabets krav om selvopofrelse på den ene side og spiseforstyrrelsens krav om dedikation på den anden. Undersøgelser viser endvidere at der i langt de fleste familier er et fravær af en rask forælder. Det påvirker børnene på en række centrale områder.
Det unormale bliver normalt. Hjemmet er måske præget af hemmeligheder og der tales ikke om spiseforstyrrelsen, den er der bare. Måltider, kost og kropsidealer er skæve og det medfører en betydelig risiko for at barnet også udvikler spiseforstyrret adfærd. Barnet bekymrer sig og tager måske for stort et ansvar. Barnet har brug for hjælp og få perspektiveret sin virkelighed.